Bøger fra Berlin!

Jeg faldt over et par søde bøger på vores tur til Berlin. De er helt bestemt anbefalelsesværdige, og så var de ikke engang særlig dyre.
Den første hedder “Make Hey – while the sun shines” og er skrevet af Pip Lincolne. Bogen er fyldt med fine ideer til kreative projekter – for eksempel denne skakternede pose (der jo så både fungerer som opbevaring og spillebræt), som kan sys i et snuptag! Og så er der endda mønstre med til alle herlighederne 🙂

 

 

 

Den anden bog hedder “The guerilla art kit” og er skrevet af Keri Smith. Det er mest af alt en humoristisk introduktion til streetart, men altså på den fede gør-det-selv måde! Og forfatteren fralægger sig da også ansvaret for læserens efterfølgende handlinger 🙂

 

 

 

En af de knap så farlige ideer fra bogen er “book leave-behinds”, som kort fortalt går ud på, at du efterlader en af dine yndlingsbøger på et offentligt sted, så andre kan få glæde af den. Forfatteren foreslår følgende tekst, som kan skrives ind i bogen: “This book now belongs to you. It is a book that I (the previous owner) enjoyed greatly and so I would like to pass it on. Please read it (if you are drawn to do so). If not you may just leave it where you found it or pass it on to someone else.”
Jeg synes det er en virkelig fin idé, og jeg vil helt bestemt forsøge mig med det!

Sandra

0 Comments

Skriv et svar